Spring til indhold
Beregn din pris
Alle artikler
Materialer4 min

Silikone eller MS-fuge: hvilken skal du vælge?

Anton Schmidt-Svejstrup · 22. marts 2026

Hvis du selv har gået i byggemarkedet og kigget efter fuge, ved du det er forvirrende. Der er 50 produkter og halvdelen ligner hinanden. Her er den enkle version af hvad de to hovedtyper er, og hvor du skal bruge dem.

Silikone er den klassiske vådrumsfuge. Den er 100% vandtæt, meget elastisk og bør fornys efter 2-5 år i et badeværelse. Den kan IKKE males over. Farven du vælger er endelig. Den type vi bruger er neutral-hærdende og lugter ikke af eddike. Brug den i badeværelser, brusenicher, omkring køkkenvask og bordplade.

MS-fuge (også kaldet hybrid) er den fuge vi bruger omkring vinduer og dørkarme indvendigt. Den kan males over, og det er det vigtige indendørs. Hvis du har hvide karme og vil have fugen til at smelte sammen med dem, er MS-fugen vejen. I vådrum bruger vi silikone i stedet.

Udvendigt er MS-fugen også førstevalget. Den er stærkere end silikone, kan males over og er UV-bestandig nok til at sidde udendørs. Brug den omkring vinduer og dørkarme udvendigt, på facader og alle steder hvor silikone ikke kan males.

Tommelfingerregel: silikone i vådrum, MS-fuge alle andre steder. Det gælder også gamle lister og karme indvendigt der allerede er malet, hvor fugen skal kunne males over.

Vi vælger materialet for dig på pladsen. Du skal ikke tænke på det. Men det er rart at vide hvad der bliver lagt på dine fliser.

Skal vi fixe dine fuger?

Beregn din pris på 2 minutter — uden forpligtelse.

Beregn din pris